Velkommen til Sexytoy.dk

KUNDESERVICE +45 60 740 740

Mandag to Fredag: 10.00 - 16.00

KURV

Vare - 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Handelsbetingelser


Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Sexytoy.dk. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som kunde og Sexytoy.dk


1. Generel information

Denne webshop drives og ejes af:

DD Invest Randers ApS

Sexytoy.dk
Kobbersmedevej 8.
8920 Randers NV 

E-mail: mail@sexytoy.dk
CVR-nr. 37501778

Reg.nr. 9319
Konto nr. 0011478212


2. Fortrydelsesret

Ifølge købeloven skal du altid have 14 dages fortrydelsesret. Men hos Sexytoy.dk har du altid 30 dages fortrydelsesret. Det vil sige at du inden 30 dage fra du har modtaget din pakke kan sende varen(e) tilbage i væsentlig samme stand og mængde, som de(n) er modtaget. Dog må du ikke bryde emballagen på legetøj, og andre varer til erotisk brug, af hygiejnemæssige årsager. Hvis du bruger varen på en måde så det åbenlyst begrænser salgsværdien væsentligt, bortfalder fortrydelsesretten også. 

Du kan også benytte dig af din fortrydelsesret ved at nægte at modtage pakken fra posthuset. 

Hvis du vælger at sende din(e) vare(r) tilbage, skal det ske til vores adresse:

DD Invest Randers ApS
Kobbersmedevej 8.

8920 Randers NV

Hvis du vælger at sende varen(e) tilbage til os, er det dig som kunde der skal betale fragtomkostningerne. Vi modtager ikke pakker sendt på efterkrav. 

Når vi har modtaget en reklamationsvare skal vi lige have tid til at kontrollere at varen(e) lever op til kravene om fortrydelse, før vi kan betale pengene tilbage til dig. Da vi udelukkende benytter os af kontooverførsel, er det vigtigt at du vedlægger en kopi af din faktura påført dine kontooplysninger (reg.nr. og konto nr.), med tydelig og læselig skrift. Så snart vi har styr på disse detaljer, overfører vi dit tilgodehavende til dig.

Hvis du benytter dig af din reklamationsret, ser vi meget gerne at du skriver en mail til os på mail@sexytoy.dk, hvor du fortæller om hvorfor du ikke ønsker varen alligevel. Det kan være vi kan hjælpe dig hvis du ønsker en anden type vare eller noget vi måske slet ikke har på vores online shop.


3. Fragt og levering

Vi benytter os kun af Post Nord til forsendelse, med mindre andet er aftalt. Sexytoy.dk afsender din(e) vare(r) samme dag hvis de(n) er bestilt inden kl. 16.00. Forsendelse med Post Nord er normalt
 fremme dagen efter (mandag-fredag). Vælger du/i en pakke, som du/i selv skal hente på et posthus/i Pakkeboksen, leverer Post Nord også om lørdagen. Pakker til Bornholm samt til og fra små øer tager dog en ekstra dag.

Hos Sexytoy.dk får du altid dine varer sendt fragtfrit (inden for Danmark), når du køber for 600,- kr. eller mere. Hvis du ikke opnår fri fragt, koster det dig som kunde fast 29,- kr. i forsendelsesomkostninger. Dette beløb har vi fastsat for at du som kunde nemmere kan gennemskue hvor mange penge du skal betale.

Varer sendes diskret i neutrale brune kasser med DD Invest Randers ApS som afsender.

Når du modtager din vare bør du altid huske at tjekke om der er nogle skader som følge af transporten. Hvis der er nogle synlige skader når du modtager pakken skal du kun skrive under på et eventuelt fragtbrev hvis du tager forbehold for eventuelle skader.

Forsendelse af varer til Færøerne, Grønland og det øvrige udland sker kun efter særlig aftale. Ved bestilling fra udlandet forbeholder Sexytoy.dk sig retten til at tilbageholde ordren indtil nærmere aftale er indgået. Send os en mail på mail@sexytoy.dk hvis du ønsker at få sendt din(e) vare(r) til udlandet.

4. Bestilling

Bestilling af varer hos Sexytoy.dk foregår online. Når du har fundet de(n) vare(r) du gerne vil købe trykker du på knappen ”Tilføj til kurven”, og varen(e) er nu i indkøbskurven. Du kan altid se hvad du har i din indkøbskurv, og det samlede beløb inkl. fragt oppe i højre hjørne af skærmen. Du kan rette i din bestilling helt indtil ordren er afsendt. Hvis du har fortrudt at købe en vare, kan du markere feltet ”Fjern” ud for varen i indkøbskurven, og trykke på ”opdater”.

Når du er færdig med at finde varer og ønsker at bestille skal du trykke på knappen ”Til kassen”.

Alle priser på Sexytoy.dk er inkl. 25 % moms. Alle ordrer indgås på dansk.

5. Registrering af oplysninger

I henhold til Bogføringsloven skal vi gemme visse oplysninger om dig som kunde i 5 år. Sexytoy.dk hverken videregiver, sælger eller offentliggører disse oplysninger til nogen tredjepart i på noget tidspunkt. De oplysninger du som kunde giver i forbindelse med en handel vil kun være tilgængelige for vores betroede medarbejdere.

6. Ordrebekræftelse via e-mail

Når du har bestilt hos Sexytoy.dk vil du kort efter modtage en e-mail med en ordrebekræftelse, der indeholder din bestilling, ordrenummer samt andre relevante oplysninger. Hvis du mister denne mail og ønsker en ny er du altid velkommen til at sende os en mail på mail@sexytoy.dk, hvor du kan spørge om en ny. Når du modtager din(e) vare(r) vil du samtidig modtage din endelige kvittering.

7. Betaling

I vores online butik kan du betale med følgende betalingsmidler:

- Dankort, Visa/Dankort, MasterCard, eDankort, Maestro, JCB, Visa Electron

- Bankoverførsel (Ikke dækket under indsigelsesordningen).

Når du betaler med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i dit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pinkoden. 

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Sexytoy.dk eller nogen andre har mulighed for at læse dataene. 

Beløbet for betaling af varerne trækkes først, når varerne er afsendt fra Sexytoy.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. 

Når beløbet for dit køb trækkes på din konto vil der stå DD Invest Randers ApS, og ikke Sexytoy.dk, for at gøre handlen mere neutral.

8. Reklamationsret 

Sexytoy.dk giver efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over oprindelige fejl og mangler ved produktet, samt fejl og mangler ved produktet der er opstået inden 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse fejl og mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, uautoriserede indgreb, slitage eller anden skadevoldende adfærd, der har medført fejlen eller manglen.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter at du har konstateret fejlen eller manglen. Reklamerer du inden 2 måneder fra konstateringen anses din reklamation altid for rettidig. Sexytoy.dk refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse:

DD Invest Randers ApS

Kobbersmedevej 8.

8920 Randers NV

Når du returnerer varen bedes du angive følgende på pakken; Ordrenummer og/eller fakturanummer. Hvis det er muligt for dig, må du meget gerne sende en kopi af din faktura med.

Inden du sender pakken, ser vi meget gerne at du sender os en mail på mail@sexytoy.dk, så vi ved at din pakke kommer, samt hvorfor du ønsker at reklamere. Det kan være vi kan finde ud af det uden at du skal bruge tid på at sende din vare til os.

Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.


9. Nyhedsbrev

Du kan vælge at modtage Sexytoy.dks nyhedsbrev ved at tilmelde dig på forsiden. Nyhedsbrevet indeholder information om os, nyheder, relevante tilbud og andet godt.

Nyhedsbrevet modtager du kun, når du har sagt udtrykkeligt ”ja tak” hertil. Nyhedsbrevet sendes maksimalt en gang om måneden, med mindre vi har nogle nyheder du simpelt hen ikke kan vente med at få. Nyhedsbreve anses som reklame og vi kan således ikke sende noget til dig uden din udtrykkelige tilladelse.

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev længere, kan du afmelde dig på forsiden.

10. Cookies

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på din harddisk). På den måde ved hjemmesideserveren ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et websted, fx et indtastet brugernavn i forbindelse med login.

En cookie lagres på din harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser (Internet Explorer, Mozilla Firefox osv.) fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan helt vælge ikke at modtage cookies.

Sexytoy.dk anvender cookies for at kunne optimere vores site og funktionerne og udvalget herpå. Vi bruger således cookies for at øge brugervenligheden og kvalitetsoplevelsen for dig som bruger.

11. Forbehold

Sexytoy.dk tager forbehold for tastefejl, prisfejl, leverandørsvigt, og udsolgte/udgåede varer.

Sexytoy.dk påtager sig ikke skader forvoldt ved ukorrekt brug af enhver form for produkter købt hos os.